SMS Tip

Vejret i dag:
11°

Ny computertrend: Flotte patter på spil

Konkurrencen på markedet for computerspil er benhård - derfor tages alle tricks i brug, når en ny 'sællert' skal skabes. Også tricks af de mere sexede slags!

17:37 - 25. feb. 2010   |   Peter Roelsgaard Jon Pagh

PARIS (ekstrabladet.dk): Spiludviklerne i franske Quantic Dream har med ’Heavy Rain’ forsøgt at skabe en realistisk oplevelse, der henvender sig til voksne – og så er der ikke brug for overdrevent storbarmede damer i alt for stramt tøj. En retning, som flere andre udviklere ellers har valgt.

Således måtte ’Heavy Rain’s kvindelige hovedrolleindehaver også sande, at hun ikke kunne lokke udviklerne til at diske op med at par større bryster.

– Jeg jokede med, at ’fedt, så får jeg større bryster, smallere talje og længere ben, når jeg bliver animeret’. Men nej, det fede ved det her spil er, at det er så realistisk, lyder det (skuffet?) fra Jacqui Ainsley, som nu også gør det meget godt – selv uden animeret ekstramateriale.

Scannet i bikini
Jacqui Ainsley fik taget 3Dscanninger af sin krop i bikini for at blive til Madison Paige i ’Heavy Rain.’

– Kroppen i spillet minder meget om min egen, men den er meget smukkere, og selvfølgelig ser den perfekt ud, så jeg skal ikke klage.

I 'Heavy Rain' kan du vælge (eller lade være) at se Jacqui Ainsleys karakter nøgen tre gange i løbet af spillet; i bad, under strip og ved samleje. Og hun har det fint med, at spillere kan tage tøjet af hende, uden de behøver at smigre hende først.

Der er jo ikke mig
– Haha, det er jo ikke mig. Madison er en karakter, som ikke er mig. Det her spil er fantastisk, fordi det ikke beskæftiger sig med de sædvanlige ting, du finder i et spil, som frustration, konkurrence, vrede og vold. ’Heavy Rain’ er tro mod livet, og der er mange flere følelser at finde her: Kærlighed, medlidenhed, empati og sympati. Og sex og nøgenhed er en del af livet, så selvfølgelig skal det integreres i spillet, så du får den mest realistiske oplevelse.

'Heavy Rain' er udkommet til PlayStation 3.

HUSK: 'Danish Game Awards 2010' direkte på ekstrabladet.dk/dga i aften fra klokken 20.00

Annonce

Annonce

Annonce

Img