Forsiden lige nu: Fangeflugt fra retten i Glostrup
.tv lige nu: Se Danske Bank blive røvet af skelet-mand
Hvis TV-klippet ikke vises indenfor et par sekunder, så hent den nyeste Flash Player for at se Ekstra Bladet TV.
09:18 - 03. mar. 2008 | Ekstra Bladet
Enevældig, manipulerende og magtliderlig.
Det er sådan Ruth Evensens ’hemmelige’, datter – dels i et eksklusivt
interview med Ekstra Bladet og dels i sin kommende bog ’Afsløring’ –
karakteriserer sin mors ledelse af Faderhuset.
– Jeg har set, med hvilken kraft hun lever et manipulerende liv, hvor hun
narrer folk under sin kontrol og systematisk underlægger dem sin vilje på
alle områder af deres liv. Hvordan hun skiller folk fra deres familier.
– Ingenting er privat for dem, der er rundt om Ruth. Hun forlanger brutal
ærlighed og underkastelse fra alle i menigheden.
Sladrer om sex
– De tvinges til åbenhed om deres mest private ting som sexliv og økonomi.
Bagefter bliver der sladret livligt om dem, men hun tvinger deres liv ind i
et afhængighedsforhold, for Ruth er en karismatisk leder, som tryllebinder
folk, siger Sophia og fortsætter:
– Når først folk giver deres liv til hende og menigheden, går alt ned ad
bakke. Økonomisk er der ingen grænser for, hvad ’Gud’ kan forlange selv fra
unge, knap etablerede par.
– De fleste i Faderhuset har i årevis givet – både penge og arbejdskraft –
uden at høste nogen ’velsignelse fra Gud’. F.eks. blev en pige i menigheden
tvunget til at give alt sit tøj til en leder og blive hendes tjenerinde.
– Men vover man at tale hende imod, bliver man sat på plads og angrebet af
hendes folk. Hun bruger fornærmelser og tårer til at frembringe skyldfølelse
og dermed selv bevare kontrollen. Hun indrømmer aldrig selv nogen fejl.
Mænd på slavearbejde
– Især mændene i Faderhuset behandles som arbejdsslaver af Ruth. Hun
kommanderer dem i arbejde og tager deres arbejdskraft for givet. Tøver de
bare det mindste med at handle, udfordrer hun dem med verbal aggression som
’har du et problem?’.
– Kvinder motiverer hun til at være stærke og dominerende over for deres mænd,
men samtidig skal kvinderne altid klæde sig på en bestemt måde – de skal
have en lang bluse på, der dækker bagen for ikke at vække lyst hos de unge
mænd, siger Sophia og tilføjer:
– Ruth har mange mindreværdskomplekser, som hun projicerer over på kvinderne.
Svigt og skyld
Sophia tøver et øjeblik og fortsætter så:
– Som det var med mig, er det med adskillige mennesker, der er kommet ud af
Faderhuset. Historierne er identiske: Alle har en fælles følelse af dyb
tomhed, tab af identitet og en usikkerhed og apati i forhold til fremtiden.
– Samtidig føler de skyld over at have ’svigtet’ Ruth og føler derfor også et
pres for at gå tilbage på trods af deres frygt for hendes straf.
– Hun indoktrinerer dem til at tro, at Faderhuset er den eneste kirke, der kan
give dem, hvad de har brug for, og at hendes form for ledelse er den eneste
rigtige.
Ville bortgifte 15-årig
– Jeg har også set medlemmer af menigheden blive ’hypet’ til at gifte sig med
andre i menigheden for senere at blive skilt. Uanset hvad grundene er,
bliver de altid retfærdiggjort af Ruth.
– Hun har endda forsøgt at få en kun 15-årig pige bortgiftet til et andet
menighedsmedlem – med kongebrev. ’Undskyldningen’ var, at parret ikke skulle
’falde i synd’ ved at have sex før ægteskabet.
– Men pigen kunne slet ikke lide drengen. Lykkeligvis greb hendes forældre ind
og fik forhindret vanviddet, siger Sophia.
Bandemedlem sigtes for at handle speed 15:48, 03. sep
Talent 2010: Den fantastiske blues-sangerinde 15:43, 03. sep
Emil Lyng reddede U21 fra nederlag 15:39, 03. sep
Fifa roser Rommedahl og Poulsen 15:29, 03. sep
USA's militær forbyder Taleban-spil 15:10, 03. sep
Laura Drasbæk sagde nej til Vild med dans 15:10, 03. sep
DSB-boss står til skideballe 15:04, 03. sep
Udtørret plante hævner sig på ejer 14:22, 03. sep
Hvalpe-kasteren er anholdt 13:54, 03. sep
10. runde: Er Danmarks bedste røv her? 14:04, 03. sep
Bandt konen til radiator 14:25, 03. sep
Heidi frygter at næsen falder af 12:02, 03. sep
Fangeflugt fra retten i Glostrup 14:59, 03. sep
Udlover 10.000 i dusør for forsvunden hund 13:51, 03. sep
![]()
![]()
![]()
![]()