SMS Tip

Vejret i dag:
17°

Tør du spise chokolade igen?

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din chokolade bliver produceret? Det gjorde journalisten Miki Mistrati, og da han efterfølgende undersøgte sagen, var det ikke et kønt syn, der mødte ham

14:59 - 15. mar. 2010   |   Ekstra Bladet

Miki Mistrati har været undercover i den internationale chokoladeindustri i Vestafrika. Ved hjælp af skjult kamera og falsk identitet er det for første gang lykkedes at dokumentere, hvordan størstedelen af verdens chokolade i virkeligheden bliver produceret i Elfenbenskysten.

Optagelserne viser afrikanske børn helt ned i 8-års alderen, der bliver udsat for ulovlig trafficking og sendt videre ind i kakaoplantagerne, hvor de arbejder som børneslaver i Elfenbenskysten. Et land, der eksporterer over 40 procent af al kakao i verden.

Og stort set ingen chokoladeselskaber går fri for ansvar. Populære og kendte chokolademærker som Kitkat, Toblerone, Marabou, M&M’s, Tom’s Guld Barre, Cocio kakaomælk får alle kakao fra Elfenbenskystens mere end 600.000 kakaoplantager.

Men salg af børn og børnearbejde i chokoladeindustrien burde slet ikke kunne finde sted. Verdens største selskaber som fx schweiziske Nestlé og amerikanske Cargill skrev nemlig i 2001 under på, at de ikke længere ville tolerere trafficking og børnearbejdet i industrien.

Filmen dokumenterer at salg af børn og børnearbejde i chokoladeindustrien stadig forekommer i stor stil her i 2010. Filmen viser også, hvordan en af verdens største fødevareindustrier forsat ser i gennem fingrene med ulovlighederne og fralægger sig ethvert ansvar.

Annonce

Annonce

Annonce

Img