Han redder de unge fra stofferne

Løftede pegefingre og advarsler er de unge vant til. Alligevel havner unge mennesker i et stofmisbrug, der ødelægger mange år af deres liv. Men der er en vej ud

11:24 - 22. mar. 2010   |   Henriette Skov Andersen Henrik Schou

– Behandlingen på Springbrættet har gjort livet værd at leve igen, fortæller Anne.

Sådan oplever Michael Holden mange unge have det, når de har været i døgnbehandling på den institution for misbrugere mellem 18 og 30 år, han startede i 1999. Som tidligere stiknarkoman ved han, hvad det vil sige at være langt ude.

Den viden har han nu i ti år brugt på at have mere end 1000 unge gennem møllen.

Ansvar for eget liv

– Man skal tage ansvar for sit eget liv, det er ikke en sygdom at være misbruger. Man kan ikke bare skyde skylden væk og sige, det hele er min sygdoms skyld, det holder ikke, fortæller Michael, der selv røg hash første gang som 11-årig og var stiknarkoman med heroin som 18-årig.

– Folk tager stoffer, fordi de mangler noget i deres liv. Smerte, savn eller noget man kompenserer for. Når man tager stoffer, kan man nogle ting, der eller ikke er mulige. Der er gevinster i det, siger Michael og fortsætter:

– De unge skal være sikre på, det er deres projekt at blive clean. Ikke mors eller fars, de skal selv være helt indstillet på det forløb, de skal igennem. Ellers er det umuligt.

Døgnbehandlingen er fuldt booket, og eleverne kommer fra hele landet, hvor deres kommuner betaler ca. 45.000 kr. for en måned.

Læs hele særavisen om narko her