SMS Tip

Offer: Her forsøgte syg mand at hænge mig

I aften træder familie frem i kriminalprogrammet Krimi 5 og fortæller deres dramatiske historie: Syg mand trængte ind i deres hus og var sekunder fra at dræbe moderen. Hun skulle hænges, mente han

15:54 - 20. maj. 2010   |   Heine Jørgensen

-

For snart to år siden forsøgte en mand at hænge Betina Larsen i familiens hjem i Tureby ved Køge - og hun var sekunder fra at lykkedes med sit drabsforsøg.

I aften træder hun og resten af familien frem i kriminalprogrammet Krimi 5 på Kanal 5.

Her fortæller de den dramatiske historie, der begyndte med, at en tidligere ansat - Michael - en tidlig morgen trængte ind i familien Larsens hjem.

Kun datteren Daniella var hjemme. Og det var også hende, der først heltemodigt forsøgte at redde sin mor og senere stak af fra gerningsmanden og slog alarm.

I dag er manden anbragt på en sikret institution på ubestemt tid. Han viste sig nemlig at være psykisk syg. Og faktisk var det slet ikke Betina, som manden gik efter, men en helt anden kvinde.

Som det fremgår af indslaget på Kanal 5 i aften, er familien fortsat meget berørt af drabsforsøget.

Allerede nu kan du herover se et eksklusivt klip fra historien om manden, der forsøgte at hænge Betina Larsen - og næsten lykkedes med sin forbrydelse!

-

Img