SMS Tip

Vejret i dag:
15°

Se kidnappere ydmyget af russere

Først kidnappede de fragtskib med besætning - nu er de anholdt åbent hav og ført tilbage til Rusland under de mest ydmygende forhold. Se billederne her!

10:21 - 22. aug. 2009   |   Vladimir Pimonov

MOSKVA (ekstrabladet.dk): 11 besætningsmedlemmer fra fragtskibet Arctic Sea og otte mystiske russere, herunder fire med estisk pas og to fra Letland, som mistænkes for at have kapret fartøjet i svensk farvand 24. juli, er blevet anbragt til Moskva i tre militærfly og straks eskorteret – med bind for øjnene - til det gamle KGB-fængsel Lefortovo i Moskva, skriver den russiske netavis life.ru.

Besætningsmedlemmer bliver kun løsladt når efterforskning vil vise at de ikke har været indblandet i kapringen, sagde en efterretningskilde, ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax. I mellemtiden er fragtskibets kaptajn, en mekaniker og to bådsmænd fortsat ombord skibet som er på vej til den sydrussiske havneby Novorossijsk ved Det Sorte Hav.

Mystik om kapring
To sømænd fra fragtskibet har bekræftet over til den russiske tv-station Vesti, at Arctic Sea blev kapret. Deres interview blev optaget på forhånd ved Kap Verde, hvor russiske militære skibe fandt Arctic Sea.

Skibets ejere er tre russere, herunder en søofficer Viktor Matvejev med bopæl i Finland. De har endnu ikke kommenteret sagen. Arctic Sea, som sejler under maltesisk flag, var på vej fra Finland til Algeriet med en last tømmer for ca. 5 millioner kroner, men forsvandt undervejs under mystiske omstændigheder den 24. juli i svensk farvand.

Rygter
Siden da har den russiske præsident Dmitrij Medvedev beordret militærflåde med støtte fra flystyrker til at finde skibet for ”enhver pris”. De maltesiske myndigheder oplyste i går, at skibet havde aldring forsvundet, som tidligere antaget, men har været under observation i Malta, Sverige og Finland.

Der verserer rygter om, at Arctic Sea i virkeligheden var på en hemmelig mission, muligvis med smuglevåben eller atom-udstyr ombord og at kapringen var fingeret af russerne med det formål at beskytte fragtgods mod vestlige efterretningstjenester.

Annonce

Annonce

Annonce

Img