SMS Tip

Ingen data:

Susan K efter dom: Jeg er lettet

Reality-stjernen slipper for fængsel, men må indstille sig på 80 timers samfundstjeneste

17:15 - 11. mar. 2010   |   Jakob Rohde-Brøndum Carsten Norton Astrid Højbjerg

Susan K. med efternavnet Nielsen har netop fået dom for glas-kastet på århusiansk diskotek.

Dommer Marianne Svendsen idømte hende tre måneders ubetinget fængsel, men straffen blev konverteret til et års betinget fængsel på betingelse af, at hun udfører 80 timers samfundstjeneste og holder sig indenfor lovens rammer i de næste 12 måneder.

- Jeg er meget glad og lettet og har det fint med samfundstjeneste, da jeg allerede udfører velgørende arbejde, sagde Susan K. til ekstrabladet.dk efter dommen, hvor hun blev støttet af sin mor Birgit og kæresten Benjamin Houlind samt flere venner fra reality-tv.

- Jeg er glad for, at hun ikke skal i fængsel, så vi ikke skal undvære hinanden, sagde Benjamin Houlind.

Kørte som tilståelsessag
Den 35-årige reality-stjerne blev dømt for at kaste et ølglas i hovedet på en garderobepige og true et vidne på diskotek Social Club i Århus natten til lillejuleaften sidste år.

Sagen kørte som en tilståelsessag, da Susan K. under et tidligere retsmøde erkendte at have kastet et ølglas i ansigtet på en 20-årig garderobepige og efterfølgende truet et vidne på diskotek Social Club.

Susan K har forklaret, at hun kastede glasset, fordi hun følte sig truet. Blandt andet fordi pigerne i garderoben kaldte hende 'luder'.

Offeret og en kollega i garderoben har samstemmende forklaret til politiet, at episoden begyndte, da Susan K. brokkede sig over garderobens håndtering af et halstørklæde.

Sur over halstørklæde
Susan K. blev på en venindes vegne sur over et halstørklæde, der ikke sad i jakken, som det skulle.

Hun fik herefter sin frakke udleveret og gik hen til sit selskab, men kort efter kom hun ifølge garderobepigerne tilbage, og uden varsel kastede hun et tungt ølglas i ansigtet på den ene garderobepige.

Den 20-årige pige fik en tre centimeter lang flænge i panden og måtte efterfølgende syes på skadestuen.

Annonce

Annonce

Annonce

Img