SMS Tip

Vejret i dag:
15°

Michael Jakcsons børn på scenen igen

Michael Jackson er ikke glemt, og til dette års Grammy Awards indtog hans børn endnu engang scenen og mindede deres far

17:34 - 01. feb. 2010   |   Ekstra Bladet

Michael Jacksons to ældste børn, Prince Michael, 12, og Paris, 11, modtog en særpris på vegne af deres far ved nattens Grammy-fest i USA. Prisen blev givet for den nu afdøde popkonges bidrag til musikverdenen.

Prince Michael og Paris var klædt i sort og havde et rødt sørgebind om højre arm, da de med alvorlige miner fik overrakt 'Lifetime Achievement'-prisen. Prince Michael takkede for hæderen og talte om farens bekymring for klodens tilstand.

- I alle hans sange var budskabet enkelt: Kærlighed. Vi vil fortsætte med at sprede budskabet og hjælpe verden, sagde han og tilføjede:

- Vi elsker dig far.

- Far skulle have været her i aften. Far skulle have optrådt sidste år. Tak. Vi elsker dig far, supplerede Paris.

'Blanket' blev hjemme
Det er første gang, at popkongens børn har optrådt offentligt, siden mindehøjtideligheden i Los Angeles i august. Michael Jackson døde den 25. juni af en overdosis medicin. Han efterlod sig tre børn, men syvårige 'Blanket' var ikke med på scenen i nat.

Forinden havde blandt andre Celine Dion, Smokey Robinson, Usher og Carrie Underwood fremført Jacksons øko-hymne 'Earth Song' (1994) i en ekstravagant 3D-version, hvor det nærmest så ud som om, Jackson selv var med på scenen.

Jackson var den største
Soul-legenden Smokey Robinson fortalte efterfølgende, at Michael Jackson var den største popstjerne, han nogensinde havde set.

- Det kommer aldrig en ny Michael Jackson. Michael Jackson var en en'er, sagde han.

Jackson-hyldesten var aftenens højdepunkt, men forinden havde Beyonce, Taylor Swift, Lady Gaga og The Kings of Leon markeret sig som de store vindere.

Beyonce topscorer
Beyonce scorede i alt seks statuetter - blandt andet i kategorien bedste R&B-sang og bedste kvindelige vokal for hittet 'Single Ladies (Put a Ring on It)'.

Glansfulde Lady Gaga og country-stjernen Taylor Swift kunne også drage hjem med favnen fuld af priser. 20-årige Swift vandt for albummet 'Fearless'.

- Det er min første Grammy, jublede hun.

Desuden vandt Black Eyed Peas og The Kings of Leon hver tre priser – sidst nævnte blandt andet for rockballaden 'Use Somebody'.

LÆS MERE OM GRAMMY-UDDELINGEN HER (eksternt link)

Ingen pris til Danmark
Derudover vandt Green Day prisen for årets rock-album, mens Zac Brown Band blev kåret som årets nye navn.

Den danske elektro-musiker Anders Trentemøller var også blandt de nominerede i kategorien årets bedste remix med danskerens fortolkning af Franz Ferdinands 'No You Girls'. Men her løb den franske musiker David Guetta med titlen med remixet af Kelly Rowlands 'When Love Takes Over'.

Annonce

Annonce

Annonce

Img